Individuellt eller systemiskt problem

The concept of systemic therapy springs from systems theory, which looks at how parts of a struktur affect one another to sustain the stability and equilibrium of the whole.

Types of Systemic Therapy

Therapists apply systemic theory in individual, family, and group settings. Each type takes a slightly different approach based on the systems theory model.

• Individual psychotherapy: Incorporates the theories of Sigmund Freud with those of systems theory. It works to lösa unconscious motivations and patterns of behavior that affect an individual's life, relationships, and circumstances.
• Family therapy: Examines how the family interacts as a cohesive enhet and uncovers patterns that influence or impede the potential for cha
• 

Termitters hjerner er mindre end en knappenål. Alligevel formår de ved hjælp af et simpelt kommunikationssystem med enkle tegn og symboler at bygge komplicerede byer med ventilationskanaler og forrådskamre, at erklære krig mod andre insekter, koordinere fødeindsamling og forsvare boet. Hver især er de dumme. De rummer ingen følelser eller tanker. Men tilsammen udgør de et komplekst tænkende system, der af forskere bliver sammenlignet med den menneskelige hjerne.

Systemisk tænkning er et holistisk tankesæt til at foretage analyser. Systemisk tænkning fokuserer på:

• Hvordan et systems dele indbyrdes agerer/relaterer
• Hvordan systemet arbejder over tid og
• Hvordan systemet agerer inden for konteksten af et større system

Systemisk tænkning står i kontrast til traditionelle analysemetoder, hvor systemet bliver brudt ned i enkeltdelene, som analyseres. Systemer kan fx være virksomheder, mennesker, vejr, maskiner, økonomi eller miljø.

Du kan have gavn af systemisk tænkning, når du skal:

udforme HR-strategi løse problemer coache organisationsudvikle udvikle mennesker

 

Ifølge den systemiske teori er systemets adfærd et udtryk for interne processer, der e

Systemisk tænkning har som grundantagelse, at intet kan forstås isoleret.

Tanker, idéer og budskaber i et system ( en kommunal institution) optræder altid i kredsløb, og disse kredsløb indgår som elementer i større systemer (fx Gentofte Kommune), der igen indgår i større kredsløb.

Det enkelte individ er et system i sig selv, som indgår i andre systemer. (Familien, arbejdspladsen, idrætsklubben, Danmark)

Et kredsløb er i systemisk tænkning et kybernetisk system. Det kontrollerer sig selv og er selvregulerende. Det vil altid stræbe efter at tilpasse sig de forandringer, der er i omgivelserne ved at prøve at udligne de forskelle, der er.

Det kan fx være en forskel på en oplevet tilstand og en ønsket tilstand. (Min leder snakker ikke til mig – jeg opsøger hende/ham)

En forskel, der gør en forskel, er et systemisk nøglebegreb. Med det menes, at kan vi se den forskel, der er mellem en ønsket tilstand og en oplevet tilstand, så vil dette gøre en forskel.

Imidlertid består vanskelighederne ofte i at se de forskelle og det giver os oplevelsen af, at der er et problem. Men i systemisk tænkning er dette problem ikke problemet. Problemet er måden, vi tænker på. Vi har